Indskudt sætning

Inden jeg går i krig med part 2 af mit udlæg om at leve i England, så var der tid og mulighed til at se sig lidt omkring i den forgangne weekend.

Det var perfekt vejr startende med lørdag med stort set skyfri himmel og 26-27 grader.

Jeg gik en tur sydpå for at se hvad der lå bag M4 motorvejen og her fandt jeg floden Iver som er blot 500 m fra hvor jeg bor.

Ude til venstre i billedet kan Slough ses med et par højhuse og kirkespiret.
Denne flod som er en af mange i England er på dette sted næsten lige så bred som det bredeste stykke af gudenåen.

Jeg fortsatte langs med floden mod vest og fandt ud af at de har faktisk nogle gode cykel-og gåruter udenfor byområderne. Da jeg senere kom til et sted hvor den "public footpath" faktisk gik ind over en mark, så jeg ude i horisonten Windsor Castle.

Dertil gik jeg dagen efter, altså søndag, men da strejkede mit kamera, så billederne af slottet, Eton College og den smukke Eton by må I have til gode.

Mandag, som var bank holiday, tog jeg til London og gik på RAF museet. Jeg har godt nok været der en gang før for 4 år siden, men den slags kan man næsten ikke få nok af. Billederne derfra kan ses i mit galleri. Jeg skal med det samme beklage at nogle af billederne derfra er mørke og utydelige, men det har lidt at gøre med mit kameras beskaffenhed og den til tider mangelfulde belysning i hallerne.

Efter rundturen der tog jeg ud til Wembley som jeg havde set på afstand da jeg kørte med underground "overground". Det er altså et imponerende stadion og jeg fik endda kun set det udefra.

Fra det nederste niveau og op til de øverste sæder indendørs er der hvad der svarer til 6 etager af et almindeligt boligbyggeri. Turen rundt om stadion som man kan gå uden forhindringer er på lidt over en kilometer langs med muren!
Som det kan ses på billederne var mandag også med fint vejr (det var søndag i øvrigt også), så jeg skal ikke klage over regnen herovre. Den har jeg ikke set meget til endnu 7-9-13.

Det var en rigtig god 3 dages weekend og lidt hurtig hovedregning sagde at jeg hver af disse dage havde gået mellem 8 og 10 kilometer. Godt med lidt motion en gang imellem ;o)

Om at leve i England - part 1

De foregående indlæg har været lidt om dit og lidt om dat. Nu vil jeg så prøve at opsummere lidt på hvad det generelle indtryk har været her efter godt 3 uger. Det vil selvfølgelig være farvet af at jeg bor i en provinsby der generelt lever af at være tæt på London og tæt på en af europas største lufthavne.

Folket

England er et blandet folkefærd og især her omkring hovedstaden er det meget iøjnefaldende. De tre mest fremtrædender befolkningsgrupper, udover de indfødte, er indere, pakistanere og polakker. Især sidstnævnte har overrasket mig meget i antal og at de lever i meget lukkede samfund. De gange jeg hører andre sprog end engelsk er polsk det mest fremtrædende. Alle tre grupper er kendt for at hårdtarbejdene og ydmyge og er ofte dem der påtager sig job andre ikke bryder sig om. Indere og pakistanere er dog meget mere blandet ind i de forskellige befolkningslag qua deres længere tid her i landet.

I bund og grund har jeg oplevet folk, her i Slough, som meget indelukkede og selvhævdende. Er man eksempelvis en tur i supermarkedet tager folk generelt ikke hensyn til om de står og fylder det hele eller om de puffer til en for at nå hvad de nu skal have på en hylde.
De unge er meget "på" og er ikke blege for at råbe ting efter folk og lave rav i gaden. På gågaden i centrum hænger de ud i store grupper om aftenen og ligner bestemt ikke nogen der giver meget for at lave lektier osv. Det er nok et en konsekvens af at der ikke er meget at lave for de unge her i provinsbyerne. Det eneste jeg er stødt på her er en biograf , ellers er ikke rigtig nogen steder at tage hen om aftenen.
Som så mange andre steder oplever man heldigvis at den ældre del af befolkningen er mere venlige og imødekommende.


Trafikken

Englands største problem, i mine øjne, er trafik. Der er simpelthen for mange biler på gaden og for mange folk der skal frem og tilbage. Man forsøger i London at få folk til at droppe bilen og tage offentlig transport ved at indføre en slags bompenge for at køre i midtbyen i myldretiden("congestion charge"). Men samtidig er det også dyrt at køre med offentlig transport, som sjovt nok får et nøk op ad hver gang deres "congestion charge" gør. Busser er billigst, derefter underground, mens togene har meget hampre priser og i modsætning til i Danmark er der ikke meget samarbejde på tværs af disse når man når uden for London. Både tog- og busnetværket er delt mellem flere store og små selskaber og der er stor forskel på hvad det koster. Det er for det meste regionalt opdelt, men flere steder køber selskaberne sig ind på enkelte ruter. Skal man fra eksempelvis London til Manchester kan man risikere at skulle køre med op til 3 selskaber der ikke giver rabat for den samlede tur og derfor er der også stort tryk på indenrigsflytrafikken.

Flytrafikken, som jeg naturligvis mærker meget til, er også stigende (i den travle tid i Heathrow fra ca. 9 morgen til 8 aften letter eller lander der et fly ca. hvert minut lige hen over mit kontor). De er i øjeblikket ved at færdiggøre terminal 5, der blandt andet skal huse den nye Airbus 380 med plads til op til 525 passagerer. Den åbner 27 marts 2008. Der måles iøvrigt på livet løs rundt omkring lufthavnen da der muligvis skal væltes nogle af skurene, hvor selskaberne modtager gods, fordi vingefanget er for stort på 380'eren når den taxier frem og tilbage. Og endelig er der på tale at lave en 3. start- og landingsbane, som vil øge trafikken med op til 25 %. Det vil så gå ud over en del husejere, da lufhavnen ikke har meget plads at boltre sig på og derfor er nødt til at udvide ind i beboelseskvarterer. For firmaet jeg arbejder hos (og hos konkurrenterne her) er mere trafik velkommen, da det uden tvivl betyder mere arbejde.

Terminal 5 er iøvrigt ved at sætte rekord i opførelseshastighed. Man har benyttet sig af en ny fremgangsmåde for at få entreprenørene til at overholde tidsfristerne. Man har simpelthen sagt at som en del af projektet skal man som entreprenør skyde en beløb ind i en pulje hvorfra forsinkelser skal dækkes uanset om det er ens egen forsinkelse eller en af de andre entreprenører. Puljen bliver tilbagebetalt efter endt byggeri og alle dækker derved et eventuelt tab. Derved undgår man at de forskellige firmaer kommer op og slås over at skulle vente på hinanden da alle er interesserede i at få deres penge igen og derfor overholder deres tidsfrister. Det er vist ret sensasionelt at det er lykkedes at få alle parter til at indgå aftalen, men det har indtil videre vist sig som en succes. Læs her om T5 Agreement

Part 2 kommer snarest

3 gone - 101 to go

Endnu en uge gået. Det går efterhånden stærkt og det er såmænd også fint nok.
I denne uge oplevede jeg endda en bustur fra helvede. Hvis nogen synes at danske chauffører kører råddent som kom lige herover engang og tag turen mellem et par mellemstore provinsbyer, så får I en overraskelse.

Jeg skulle til High Wycombe til en samtale for at få mit National Insurance nummer; det er ved hjælp af det man betaler til den engelske sundhedssektor herovre. Turen dertil gik fint nok, tog fra arbejde kl 14 og så med bus til Slough og endnu en bus til High Wycombe. Men hjemturen var noget ganske andet. Da var det nemlig blevet myldretid og når chaufførerne godt ved at de skal overholde tidsplanen (der åbenbart ikke tager nok forbehold for myldretid), jamen så får den ekstra gas når man er ude på vejen mellem byerne hvor trafikken ikke er helt så tæt. Så med en hastighed der ligger 20-30 kmt/t over det tilladte i en bus i skarpe sving frem og tilbage, så bliver man kastet lidt rundt. For denne turs chauffør fandtes der iøvrigt intet imellem fuld gas og bremserne i bund. Man blev derfor både kastet frem og tilbage og fra side til side. Når så endelig man holdt i kø på vej ind i Slough, så skulle der jo ikke opstå huller på mere end 5 cm frem til bilen foran, så igen hakkede bussen sig frem gennem godt en halv times kø i udkanten af Slough. Jeg har ikke været køresyg i 20 år, men det her var altså ved at være tæt på...

I dag er det lørdag, en smule trist i vejret og store vaskedag. Man har jo tidligere været "forkælet" med muligheden for at reservere op til 4 maskiner og 2 tørretumblere af gangen, men her med en maskine, der er 2 timer om en ganske normal 40 graders vask, så skal der planlægges lidt. Nu er tørresnorene fyldt, så må resten vente til imorgen.

Ellers er der ikke meget at berette ud over, selvfølgelig, den store skuffelse af ikke at være sendt på tur til Danmark i denne uge ;o)
Men som en kollega fortalte så kan der gå måneder imellem kurer jobs og så pludselig kommer de som perler på en snor. Jeg blev dog opfordret til at tilmelde mig nogle af de bonusordninger flyselskaberne har. Det kunne ende i en gratis tur hjem på et tidspunkt.

Og nu vi taler om at tage hjem, så skal jeg allerede nu til at bestille turen hjem til jul. Selv lavprisselskaberne har luret at der er ekstra tryk på i slutningen af december så der er startpriserne naturligvis noget højere end normalt. Desuden har Ryanair for nylig skåret antallet af afgange til Århus (og tilbage) fra 2 gange daglig til 1. Og afgangen fra London Stansted er kl 7.10 om morgenen, hvilket er rigtig skidt, for det betyder at jeg skal hjemmefra kl 3 om natten for at nå det. Det ender nok med at jeg hellere flyver til Aalborg eller Billund. Det gør jeg i hvert fald til november når jeg kommer hjem til en forlænget weekend der.

Nå, men kan i hygge Jer.
Cheers!

ØV og Jah!

Så er det slut. Efter 15 dage med tørvejr og sol langt det meste af tiden, så er indtoget af det berygtede engelske gråvejr begyndt. I hvert fald for en stund. Man var også næsten ved at tro at klimaforandringerne ville gøre det til en saga blot.

Idag fik jeg så (endelig) at vide fra skolen hvornår jeg skal hjem på skoleophold. Jeg kunne for så vidt selv vælge mellem to forskellige uger i efteråret, men som det ser ud nu bliver det uge 41. Det vil sige at jeg hopper på et fly fredag d. 5. oktober om aftenen og tager hjem igen til England søndag d. 14. oktober. Jeg håber at det bliver muligt at se mange af Jer og til dem der har lyst så kan de i hvert fald møde mig på Århus stadion mandag d. 8. oktober når AGF tager imod AaB.

Derefter er den næste gang jeg er i danevang fra fredag den 23. november til mandag d. 26. november, da der i den weekend er en vis herre der skal fejre sin halvhundredeårsdag.

Og endelig kommer jeg også ved juletid, men dagene er ikke fastlagt endnu.

Vi ses!

En smule hjemve

Kan det nu også være rigtigt? Er det ikke sådan noget der først slår igennem ved juletid, fødselsdage eller andre årlige højtider? Jo, men sådan er det også nu, på en måde. I denne weekend er der Skanderborg festival, som jeg havde købt billet til i foråret før jeg vidste jeg skulle herover. Lige nu så render min søster rundt med det armbånd på og drikker sig fuld, skaber sig tosset og hører en masse god musik... Når man kigger ind på http://www.smukfest.dk/ og ser stemnings og musikbillederne, så kan man ikke andet end at være misundelig... bare lidt.

Idag skal AGF til Aalborg i hvad der kan betegnes som en af de store jyske klassikere (hvis ikke den største i moderne tider) og så især når det i denne sæson er mellem to bundhold, så er det da endnu mere spændende. Mens jeg sad og læste optakten til kampen på diverse hjemmesider, sprang et uhyggeligt faktum frem: i dag er det første gang i 5 år hvor jeg ikke har været fysisk til stede til 3 AGF kampe i træk, altså 3 kampe i hovedturneringen. Jeg vidste godt at jeg ville savne det, men så meget så tidligt var ikke lige beregnet. Selv ikke i denne tid hvor den kære justitsminister, diverse vagtselskaber og politiet arbejder på at dræbe stemningen med trusler om karantæner og registreringer på baggrund af formodninger og mistanke, så får man alligevel lidt den der fornemmelse i maven der siger "hold kæft, der gad jeg godt at være lige nu". Egentlig er det et under at jeg endnu ikke har været en tur i brummen eller i det mindste fået bøde/karantæne. For i øjeblikket handler det om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Nogle gange er det forkerte sted blandt et par tusind ligesindede og så lige et par stykker der overtræder loven. Men når vagter og politi ofte går efter "den første, den bedste" princippet, så undrer det mig at det ikke er min skulder der er blevet grebet fat i. Mange af disse handlinger har jeg været vidne til gennem de seneste år og det lader til at, trods frikendelser i retten og vagternes indrømmelser om "ikke kunne huske hvem der gjorde hvad", fortsætte i samme, hvis ikke forværret stil.

Nå, men det var lige lidt galde som der er rigeligt af blandt fodboldfans og supportere rundt om i Danmark. Men det er vel egentlig også meget forståeligt når man er i en gråzone, hvor man pludselig er skyldig indtil det modsatte er bevist.

Jeg vil i hvert fald spare stemmen op og give den gas når jeg en dag pludselig står på Århus Stadion igen (Jeg nægter af princip at omtale den som NRGI park). Det kan blive før end man tror ;o)

Vi ses!

Endnu en af de korte

Så har jeg endelig fået fat i et engelsk nummer, så jeg kan for fremtiden træffes på +44 7506 012 596.

Dette nummer er det man træffe mig på når jeg er i England.

Lige nu sidder det i min gamle mobil og jeg kan derfor ikke modtage sms'er på det "gamle" nummer. Jeg vil dog skifte til det danske nummer i de perioder jeg er hjemme. Disse perioder vil blive skrevet her på bloggen.

Snakkes :o)

En lille hurtig update

Jeg glemte helt at skrive igår, at jeg pludselig fandt ud af at ham jeg var med ovre til job-samtale med, Ali, som skulle arbejde på firmaets kontor i Andover, ikke bestod sin eksamen og derfor ikke fik pladsen. Så nu er jeg den ene mand fra DK istedet for to, men det går jo nok alligevel.

Nå ud i det gode vejr og nyde det mens det er der.

Snakkes!

2 weeks and counting

2 uger tilbragt i Engeland (heraf 1½ som en del af den arbejdende befolkning).
Der er godt nok ikke sket meget på arbejde i denne uge, hvilket formentlig skyldes holdskifte i forbindelse med ferie rundt omkring hos de forskellige fabrikker og flyselskaber. Børnene starter i skole igen og dem der ikke har børn skal til at holde deres ferie nu.

Men lidt spænding blev det da til da jeg mødte på arbejde igår og fik at vide at jeg skulle endnu en tur til KBH med en pakke. Denne gang ville pakken ankomme hos os så sent at jeg ikke kunne nå derover og hjem igen samme dag, så det kostede en overnatning på hotel. Fint nok. Flybilletten blev booket med en tidlig morgenflyver hjem idag, men da det kom til at finde et hotelværelse fik vi lidt af et chok. I hele storkøbenhavn fandtes der kun ledige værelser 2 steder. Det ene sted var på sydhavnen og kostede lige godt 2000 kr for et enkeltværelse. Det andet var på SAS Radisson på Amager, her kostede et værelse "kun" 1850 kr! Heldigvis findes der nu en bro over Øresund og lige der på den anden side ligger Malmø der havde værelser i bunkevis. Jeg fik et værelse på Scandic Skt. Jørgen (det hedder det altså) 600 fra banegården og til 700 kr for et værelse.
Turen i sig selv er ikke noget at skrive hjem om andet end der var rigtig lummervarmt i Malmø da jeg checkede ind på hotellet omkring kl. 22.45. Da jeg checkede ud igen kl 5.00 var der ikke blevet meget koldere, til gengæld var jeg ret smadret og halvsov da både i toget og flyet inden jeg sad på pinden igen på kontoret kl lidt i 11 lokal tid.

Så nu er det blevet weekend igen og vejret holder sig i den pæne ende af skalaen indtil tirsdag, hvor det skulle begynde med regn og lidt lavere temperaturer. Imorgen lørdag tager jeg nok til London og kigger mig lidt omkring. Måske mødes jeg med min ven Philip over en øl, hvis vi får lov af konen ;o)

Jeg vil forsøge at få taget lidt billeder, så I kan se hvordan her egentlig ser ud!

Go' weekend

Helt uden for kategori

Dette indlæg handler meget lidt om mit ophold her i Danmark, men det skal der også være plads til.
Fik dog nydt vejret herovre idag: 25 grader og skyfrit. Imorgen lyder udsigten på 29 grader og skyfrit og jeg som ikke har fået en par shorts med, D'oh!
Apropos d'oh så er Simpons, The Movie i biograferne og på en hjemmeside kan man se hvordan man selv ville blive portrætteret i serien.

Således ville jeg altså se ud. Om det ligner vil jeg ikke selv bestemme, det er op til Jer.

I kan selv gøre forsøget her: http://www.simpsonizeme.com/

Fortsat god weekend!

Lige på og hårdt

Ja, så er den første arbejdsuge ovre, selvom den reelt kun var på 3 dage. Det har dog ikke betydet at tingene er foregået helt stille og roligt, men man kan nærmere sige at jeg er blevet kastet ud i det.
Det der allerførst stod soleklart for mig efter førstedagen onsdag er hvor mange termer og forkortelser der kan blive brug på den slags virksomheder. Og når det så ovenikøbet er engelske termer der måske ikke lige siger een helt så meget, så er det med at holde ørene spidse og tungen lige i munden. Helliget være Google som med sin "define:"-funktion har kunnet fremskaffe lidt mere ligefremme forklaringer end dem jeg nogle gange har hørt fra kollegerne ;o)

Jobbet i sig selv går i første omgang ud på at sørge for eksport delen. 90% af det firmaet sender for dets klienter er flydele og de fleste klienter er derfor flyselskaber. Et gennemsnitligt rutefly består af ca. 40 millioner dele der alle på et tidspunkt skal efterses, repareres eller udskiftes og de dele skal jo frem og tilbage. For Lufthansa City Line, Air Baltic, Atlantic Airways og mange flere betyder det at de skal have fat i os for at transporten sker på en sikker og professionel måde. Jobbet går i sin enkelthed ud på at få pakkerne ind på vores lager fra leverandøren, få det booket på et fly til destinationen og få det fragtet ud til lufthavnen så det kan komme afsted. Mange af forsendelserne er hastesager som oftest bliver betegnet som AOG - Airplane On Ground, hvilket betyder at denne del er livsnødvendig for at få et fly op i drift igen, der ellers vil stå på jorden og ikke generere penge for selskaberne. En gang imellem kan dette ikke gøres hurtigt nok som alm. godstransport på fly. Så må man lave en "hand carry"-sag hvilket er det samme som kurer.
Søreme om ikke jeg idag har været på en sådan "hand carry"-tur til København. Det vil sige at lige så snart pakken var på vores adresse og papirerne var iorden, så blev jeg kørt til lufthavnen hvor jeg hoppede på flyet til København. Der susede jeg hen til Atlantic Airways (et færøsk selskab), som afventede pakken og kvitterede og så kunne jeg ellers hoppe på det næste fly tilbage til Heathrow. På den måde gik der små 10 timer fra jeg klargjorde papirarbejdet til jeg var tilbage igen. Sikke en dag.

Så nu er den første rigtige weekend herovre kærkommen og jeg vil få mig et par gode nætters søvn.

Husk at I kan kommentere indlæggene lige nedenunder; altså hvis I har lyst ;o)

See ya!