En smule hjemve

Kan det nu også være rigtigt? Er det ikke sådan noget der først slår igennem ved juletid, fødselsdage eller andre årlige højtider? Jo, men sådan er det også nu, på en måde. I denne weekend er der Skanderborg festival, som jeg havde købt billet til i foråret før jeg vidste jeg skulle herover. Lige nu så render min søster rundt med det armbånd på og drikker sig fuld, skaber sig tosset og hører en masse god musik... Når man kigger ind på http://www.smukfest.dk/ og ser stemnings og musikbillederne, så kan man ikke andet end at være misundelig... bare lidt.

Idag skal AGF til Aalborg i hvad der kan betegnes som en af de store jyske klassikere (hvis ikke den største i moderne tider) og så især når det i denne sæson er mellem to bundhold, så er det da endnu mere spændende. Mens jeg sad og læste optakten til kampen på diverse hjemmesider, sprang et uhyggeligt faktum frem: i dag er det første gang i 5 år hvor jeg ikke har været fysisk til stede til 3 AGF kampe i træk, altså 3 kampe i hovedturneringen. Jeg vidste godt at jeg ville savne det, men så meget så tidligt var ikke lige beregnet. Selv ikke i denne tid hvor den kære justitsminister, diverse vagtselskaber og politiet arbejder på at dræbe stemningen med trusler om karantæner og registreringer på baggrund af formodninger og mistanke, så får man alligevel lidt den der fornemmelse i maven der siger "hold kæft, der gad jeg godt at være lige nu". Egentlig er det et under at jeg endnu ikke har været en tur i brummen eller i det mindste fået bøde/karantæne. For i øjeblikket handler det om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Nogle gange er det forkerte sted blandt et par tusind ligesindede og så lige et par stykker der overtræder loven. Men når vagter og politi ofte går efter "den første, den bedste" princippet, så undrer det mig at det ikke er min skulder der er blevet grebet fat i. Mange af disse handlinger har jeg været vidne til gennem de seneste år og det lader til at, trods frikendelser i retten og vagternes indrømmelser om "ikke kunne huske hvem der gjorde hvad", fortsætte i samme, hvis ikke forværret stil.

Nå, men det var lige lidt galde som der er rigeligt af blandt fodboldfans og supportere rundt om i Danmark. Men det er vel egentlig også meget forståeligt når man er i en gråzone, hvor man pludselig er skyldig indtil det modsatte er bevist.

Jeg vil i hvert fald spare stemmen op og give den gas når jeg en dag pludselig står på Århus Stadion igen (Jeg nægter af princip at omtale den som NRGI park). Det kan blive før end man tror ;o)

Vi ses!