Kom så de hviie!

Ja dette indlæg har ikke så meget at gøre med mit Englandseventyr... og dog.

I søndags sikrede AGF sig oprykning til superligaen (eller SAS-ligaen om man vil) og alle der kender mig en smule ved jo at AGF er min helt store passion. Så der blev festet i søndags til den helt store guldmedalje og der skal festes igen på søndag når den sidste hjemmekamp spilles.
Og jeg skal lige love for at sådan nogle fodboldspillere bliver kåde når der kommer alkohol indenbords. Festen i søndags rykkede for spillerne og nogle håndfulde fans' vedkommende fra after match baren i stadionhallen ind på Tir Na Noq i Frederiksgade. Det er sgu sjovt at se at der stort set ikke er forskel på om spillerne er 18 eller 30 når de er i byen, selv assistentræner og cheftræner var helt oppe at ringe.

Nå, men pointen i dette indlæg er savnet til AGF som bliver stort. Trods mine ca. 9 uger hjemme hvert år og trods muligheden for at holde sig opdateret på nettet, så kommer jeg til at savne stemningen og alle de venner jeg har fået indenfor de seneste 5-6 år. Jeg tør ikke tænke på hvor mange penge jeg i den tid har brugt på at rejse land og rige rundt for at se de hviie. Menjeg vil aldrig nogensinde have undværet ture som til Växsjö og Thisted hvor lokalbefolkningen i den grad fik at mærke når Galehuset kommer på besøg.

Om en uge har spillerne "ferie" eller i hvert fald kamppause indtil 18. juli hvor første kamp i superligaen spilles. Den når jeg heldigvis at få med og måske endda de 2 næste runder også alt efter hvor de spilles. Så er der også afgang til England bagefter.